Pars Pituritary Intermedia Dysfunction

PPID, også kaldet Cushings i daglig tale , er en stofskifte- sygdom, som typisk ses hos ældre heste.

Sygdommen skyldes en degeneration af nerver i den del af hjernen, der hedder hypothalamus. Dette fører blandt andet til mangel på hormonet dopamin, der hos en rask hest regulerer kroppens produktion af hormonet ACTH i hypofysen.

Denne manglende regulering giver et forhøjet niveau af blandt andet ACTH, hvilket stimulerer en øget produktion af kortisol (stresshormon) fra binyrerne.

Øget stresshormon fører til flere sygdomskomplekser hos hesten og symptomerne fremtræder langsomt, hvorfor det er svært som ejer at opdage.

Symptomer på PPID

  • Hudinfektioner eller sår som ikke vil hele evt. med infektion.
  • unormalt fældningsmønster
  • nedsat muskelmasse i hals, ryg og over krydset (A)
  • Vommet udseende (B)
  • lang, krøllet pels (C)
  • gentagne episoder med forfangenhed
  • øget drikkelyst og urinering


Test for PPID

Hvis man har en hest med en eller flere af ovennævnte symptomer, er det en god idé at snakke med din dyrlæge om at få hesten testet for PPID.

I langt de fleste tilfælde kan diagnosen stilles ud fra en enkelt blodprøve, hvor ACTH-niveauet i blodet måles. Hos heste med PPID er der højere værdier af dette hormon end hos raske heste i efterårsmånederne, og det bedste tidspunkt at tage en blodprøve er derfor fra august til oktober.

Behandling af PPID

Der findes medicin, som kan behandle lidelsen. Denne gives i form af tabletter til munden, som skal gives 1x dagligt – den individuelle dosis aftales med dyrlægen afhængigt af hestens størrelse og blodprøvens resultat.
PPID er en livslang sygdom, en såkaldt kronisk lidelse, og behandlingen er derfor også for resten af livet.

Efter en behandling er opstartet, anbefales det at få taget en årlig blodprøve for at kontrollere, at hesten får den korrekte dosis, eller om den skal justeres, da sygdommen udvikles hele livet. Når hesten er medicineret oplever vi at ejerne får en helt anden hest.

Hesten bliver ofte mere livlig og kvikker op i det daglige.

EMS og PPID følges ofte ad

Disse to stofskiftelidelser ses ofte hos heste samtidig og er et stort problem i den danske hestebestand, da overvægt er et af de største problemer i hestevelfærden herhjemme, samt vores heste lever længere end nogensinde før.

Hvordan

Hvad gør du?

1
Kontakt os
Har du spørgsmål eller står du i en situationer hvor der er brug for en dyrlæge for at tilse dine dyr
2
Fortæl om om problemet
Vi har brug for så meget information som muligt så bedst kan rådgive dig om hvordan vi løser opgaven
3
Vi tilser dine dyr
Kræver det et besøg, finder vi hurtigt en tid og dato der passer dig bedst.