Gastroskopi, bronkoskopi og cystoskopi
Endoskopi er direkte oversat en kikkertundersøgelse. Kikkertundersøgelserne kan bruges til at kigge ind i indre organer på hesten, som ellers ikke er tilgængelige. På klinikken bruges endoskopet blandt andet til at lave en kikkertundersøgelse i:
Ring gerne til os og få en snak om dette være noget som er til gavn for din hest. Klinikken kan kontaktes på tlf.: 4023 4696
Gastroskopi
Gastroskopi foretages på en hest, som man mistænker for at stå med et mavesår eller andre lidelser i spiserør og mavesæk.
Undersøgelsen skal altid foretages på en fastende hest. Dette betyder, at hesten skal stå i 16-18 timer i en tom boks, uden strøelse eller andet. Hvis hesten ikke er fastet tilstrækkeligt, kan undersøgelsen ikke udføres.
I kan selv faste hesten hjemme efter følgende vejledning (her linkes til et dokument omkring at faste hesten).
Undersøgelsen foretages på en stående hest, som har fået beroligende medicin. Hesten får en mundspærre på for at beskytte kameraet.
Derefter føres kameraet ind igennem næsen, ned gennem svælget og ned i spiserøret til vi kommer ud i mavesækken. Herefter kigger vi rundt i hele mavesækken, samt i udgangen (pylorus) og tolvfingertarmen for at se efter skader og mavesår.
Det kan ske, at hesten får blodnæse under denne procedure, men det stoppes oftest meget hurtigt efter undersøgelsen.
Hvis der findes mavesår, tager vi en snak omkring foder samt medicinering, og prøver at hjælpe med at tilpasse behandlingen, således at det kan fungere for jeres hverdag samt for at forebygge tilbagefald med nye mavesår
Bronkoskopi med lungeskyl
Bronkoskopi og lungeskyl bruger vi i forbindelse med bl.a. kroniske hostepatienter. På denne måde kigger vi ned i lungerne med kikkerten, og kigger efter eksudat (slim, væske, betændelse), rødme, forandringer i konformation eller andet. Der udtages som oftest i blinde efterfølgende en prøve lavet på saltvand fra lungerne, som sendes til analyse på et laboratorium.
Endoskopi af de øvre luftveje, hvor dyrlægen vurderer arytenoidbrusken og den bløde gane under strubelåget.
Heste kan have obstruktion af de øvre luftveje, hvis der er paralyse af muskulatur i svælget eller medfødte lidelser, som fører til pibe eller rallelyde under arbejde.
Hvis hesten hoster, kan dyrlægen tage en skylleprøve fra lungerne. Dette kaldes en bronko-alveolær lavage (BAL).
Det kan gøres med og uden kamera.
Her ses forgreningen fra luftrøret ud til de to stammebronkier i hestens lunger.
Endoskopi af urinveje hos handyr
Kikkertundersøgelse i urinvejene kan være nødvendigt hvis man oplever, at hesten har besværet urinering.
Især skimmel heste er særligt udsatte for at få melanomer på og omkring penis samt i urinrøret. Nogle heste døjer også med urinsten eller slam, som kan ophobe sig i blæren, hvorfor man undersøger blæren og eventuelt skyller stenene ud. Desuden kan blæren undersøges for irritation i slimhinden.
Proceduren foregår på en stående hest som har fået beroligende medicin. Endoskopet føres forsigtigt ind igennem urinrøret på hesten. Heste har et relativt bredt urinrør, hvilket gør at endoskopet som regel nemt glider igennem og ind i blæren, uden nogen gene for denne. Blæren inspiceres og ligeledes urinvejene.