Kikkertundersøgelse

Bronkoskopi med lungeskyl

Bronkoskopi og lungeskyl bruger vi i forbindelse med bl.a. kroniske hostepatienter. På denne måde kigger vi ned i lungerne med kikkerten, og kigger efter eksudat (slim, væske, betændelse), rødme, forandringer i konformation eller andet. Der udtages som oftest i blinde efterfølgende en prøve lavet på saltvand fra lungerne, som sendes til analyse på et laboratorium.

• Hesten sederes og står op under undersøgelsen
• Når hesten er sederet, indføres endoskopet igennem næseboret og hesten vil ofte reagere med host, fnys og hovedkast, da slimhinderne er følsomme for berøring.
• Næsehulens slimhinder er meget følsomme, og hvis hesten ryster meget på hovedet, kan der opstå næseblod. Dette er ikke farligt, men kan forskrække ejer.
• Når endoskopet er nede i lungerne, vil man indføre 100-300ml saltvand som derefter suges op og heri er eventuelle bakterier eller svampe fra luftvejene. Det vil også indeholde bestemte betændelses-celler, hvis hesten lider af astma.
• Prøven er nu udtaget og endoskop kan trækkes ud. 
• På vej ud kan man inspicere de øvre luftveje for irritation eller abnormaliteter, som kan have påvirket hestens vejrtrækning.
• Hesten vil være omtåget og træt en time eller to efter undersøgelsen, men kan sagtens vende tilbage til almindeligt arbejde dagen efter.
• Det er ikke ualmindeligt at heste sveder i forbindelse med sedation og der kan komme flåd fra næseboret, hvor kameraet har været oppe.

Endoskopi af de øvre luftveje, hvor dyrlægen vurderer arytenoidbrusken og den bløde gane under strubelåget.

Heste kan have obstruktion af de øvre luftveje, hvis der er paralyse af muskulatur i svælget eller medfødte lidelser, som fører til pibe eller rallelyde under arbejde.

Hvis hesten hoster, kan dyrlægen tage en skylleprøve fra lungerne. Dette kaldes en bronko-alveolær lavage (BAL).

Det kan gøres med og uden kamera.

Her ses forgreningen fra luftrøret ud til de to stammebronkier i hestens lunger.

Endoskopi af urinveje hos handyr

​Kikkertundersøgelse i urinvejene kan være nødvendigt hvis man oplever, at hesten har besværet urinering.

Især skimmel heste er særligt udsatte for at få melanomer på og omkring penis samt i urinrøret. Nogle heste døjer også med urinsten eller slam, som kan ophobe sig i blæren, hvorfor man undersøger blæren og eventuelt skyller stenene ud. Desuden kan blæren undersøges for irritation i slimhinden.

Proceduren foregår på en stående hest som har fået beroligende medicin. Endoskopet føres forsigtigt ind igennem urinrøret på hesten. Heste har et relativt bredt urinrør, hvilket gør at endoskopet som regel nemt glider igennem og ind i blæren, uden nogen gene for denne. Blæren inspiceres og ligeledes urinvejene.

• Hesten sederes og står op under undersøgelsen
• Når hesten er sederet, rengøres og endoskopet indføres gennem urinrøret i penis, og hesten vil sjældent reagere herpå
• Når endoskopet er i blæren, kan kameraet føres rundt og blærevæg samt indhold inspiceres 
• På vej ud kan man inspicere de nedre urinveje for irritation eller abnormaliteter, som kan have påvirket hestens urinering.
• Hesten vil være omtåget og træt en time eller to efter undersøgelsen, men kan sagtens vende tilbage til almindeligt arbejde dagen efter.
• Det er ikke ualmindeligt at heste sveder i forbindelse med sedation.