Ydelser

Parasitologi

Parasitologi – gødningsundersøgelser

Alle heste har parasitter, og særligt føl har parasitter, som skal behandles – og det er vigtigt at vide hvilke!

Vi anbefaler at alle føl behandles med ormekur ved 2 og 5 måneders alderen, samt får foretaget en ægtælling omkring 8-9 måneders alderen.

Hos føl er man særligt opmærksom på forekomsten af spolorm, som er meget store orme, der i værste fald kan lede til alvorlig sygdom med kolik og forstoppelse

Ungheste er også særligt eksponerede for at have en meget høj udskillelse af æg fra Cyathostomer (den mest hyppige indvoldsparasit hos hest), og mere sjældent spoleorm. For ungheste i alderen 1-4 år anbefaler vi at teste 2-3 gange om året (forår, evt. sommer og efterår). 

For de ældre heste anbefales gødningsundersøgelse 2 gange årligt (forår og efterår). Der laves som minimum en ægtælling. Vi tilbyder desuden gødningsundersøgelser for blodorm, Strongulus Vulgaris og bændelorm både forår og efterår.

Hvis man gerne vil prioritere larvedyrkning kun 1 gang årligt anbefaler vi at dette gøres i foråret. I besætninger som tidligere har været smittet med blodorm, anbefales det at der laves larvedyrkninger både forår og efterår.

Link til seddel som kan udfyldes

Gødningsprøver hvordan:

Giv os besked på tlf. 40234696, eller evt. pr. sms til tlf. 44125058

Gødningsprøver kan indleveres på klinikken på adressen Pilehavevej 10, 4990 Sakskøbing, der står en kasse under postkassen hvor gødningen kan lægges, hvis der ikke er nogen på klinikken. Ca 2 knolde pakkes lufttæt i en plastpose og der vedlægges en seddel, som kan printes fra linket ovenfor.

Sørg for at det tydeligt fremgår hvilken hest gødningen kommer fra, ejer, mailadresse, tlf.nr., og hvilket apotek et evt recept skal sendes til.

Vær opmærksom på at hvis ikke vil plejer at komme i besætningen til jeres heste må vi jf. loven ikke udskrive recept til hestene, derfor kræver det et besøg af dyrlægen, inden receptudstedelse.

Introduktion af ny hest i besætning – parasitstrategi:

Når man vil introducere en ny hest til flokken, kan det være en god idé at tænke over tiltag for at undgå introduktion af blodorm, bændelorm eller resistente parasitter i besætningen:

  • Det anbefales at få lavet ægtælling, larvedyrkning og teste for bændelorm inden hesten introduceres til flokken
  • Karantæne i 14 dage fra folden efter evt. behandling.
  • ny ægtælling efter behandling for at undersøge for resistens


Ejertiltag for at reducere parasitbyrde:

Hvad kan I selv gøre for at nedbringe ormebyrden på folden?

  • Undgå for mange heste på folden
  • Samgræsning med andre dyr fx kvæg eller får, da disse dyr ikke deler parasitter med heste
  • Opsamling af gødning på folden 2 gange ugentligt
  • Hold føl og ungheste adskilt på foldene
  • Omlægning af folde
Hvordan

Hvad gør du?

1
Kontakt os
Har du spørgsmål eller står du i en situationer hvor der er brug for en dyrlæge for at tilse dine dyr
2
Fortæl om om problemet
Vi har brug for så meget information som muligt så bedst kan rådgive dig om hvordan vi løser opgaven
3
Vi tilser dine dyr
Kræver det et besøg, finder vi hurtigt en tid og dato der passer dig bedst.